Samldinelaan.dk

Polls

Vil det kunne betale sig for dig at samle dine lån?
 
Hvorfor samle sine lån?


Hvad er fordelen ved at samle lån?

Har du lån spredt ud på forskellige låneudbydere, får du et langt bedre overblik ved at samle lånene et enkelt sted, og samtidig kan du opnå mere attraktive vilkår for afvikling af gælden.
Hvis du har flere lån, har de formentlig forskellige løbetider, og det gør ikke alene afviklingen af din gæld uoverskuelig men betyder også, at du i nogle perioder skal betale en højere månedlige ydelse end i andre perioder – uanset hvad der i øvrigt måtte passe bedst ind i din privatøkonomi. Grundlæggende foregår afviklingen af lånene dermed ikke på dine præmisser men på låneudbydernes.
Hvis du samler dine nuværende lån i et større samlelån, kommer du på forkant med afviklingen af din gæld. Så kan du fra start aftale en løbetid og en månedlig ydelse, der passer ind i dit budget, og samtidig skal du kun betale ét beløb til én låneudbyder hver måned.

Hvad er ulempen ved at samle lån?
På dine nuværende lån har du allerede betalt stiftelsesomkostninger én gang, og når du samler dine lån i et nyt større lån, skal du som regel betale stiftelsesomkostninger endnu engang. Som hovedregel bør du derfor heller ikke samle lån, hvis de er lige ved at være betalt ud. Så er der ingen grund til at betale stiftelsesomkostninger på ny.

Hvilke typer lån kan jeg samle?
Du kan i princippet samle alle lån lige fra billån til kassekreditter, men hav især fokus på forbrugslån og kontokort, som kan være ganske dyre – og husk, at du ifølge kreditaftaleloven altid har ret til at indfri lånene før tid. Låneudbyderne kan altså ikke fastholde dig i et dyrt lån. Udbyderne må dog, i hvisse tilfælde, kræve kompensation for eventuelle omkostninger ved den førtidige tilbagebetaling, men kompensationen må som hovedregel ikke overstige 1 procent af det beløb, du tilbagebetaler.
Som udgangspunkt er det udbyderen af dit nye samlelån, der betaler dine nuværende lån ud. For dig som låntager er der dermed ikke noget nævneværdigt administrativt arbejde forbundet med et samlelån.

Hvor stort skal samlelånet være?
Lånebeløbet på dit nye samlelån skal svare til summen af de lån, du vil samle. Har du eksempelvis et forbrugslån på 30.000 kroner og to kontokort på henholdsvis 25.000 og 20.000 kroner, summer det sig op til 75.000 kroner, og du optager dermed et samlelån på 75.000 kroner til at betale de andre lån ud.

Hvordan fastsættes ydelsen på samlelånet?
Ydelsen på dit nye samlelån er det faste månedlige beløb, du skal betale i lånets løbetid – den såkaldte annuitet. Indenfor visse rammer kan du selv fastsætte den månedlige ydelse, så den matcher råderummet i din økonomi – men jo lavere ydelse, jo længere bliver løbetiden på samlelånet naturligvis. Med andre ord varer det dermed længere tid, før lånet er ude af verden. Typisk kan du vælge løbetider op til 8-10 år, men loftet afhænger blandt andet af lånets størrelse.
Den samlede pris på dit nye samlelån er i øvrigt udtrykt ved nøgletallet ÅOP, som angiver lånets årlige omkostninger i procent. ÅOP er det bedste nøgletal til at sammenligne lån på tværs af udbydere.

Kan jeg spare noget?
Ja, du kan i mange tilfælde opnå besparelser ved et samlelån. Om det er tilfældet for dig i din konkrete situation, afhænger naturligvis at vilkårene for både dine eksisterende lån og det nye samlelån. Når du sammenligner lån, skal du i øvrigt ikke alene sammenligne rentesatser men også gebyrer. Nøgletallet ÅOP sammenfatter alle omkostninger ved et lån.
Selv om dit samlelån ikke er billigere end dine nuværende lån, kan samlelånet stadig give luft i budgettet, så du får et højere, månedligt rådighedsbeløb. Med samlelånet kan du nemlig vælge en længere løbetid end på dine nuværende lån, så din månedlige ydelse derved bliver lavere.

Skal min bank blandes ind i lånesammenlægningen?
Nej, ikke nødvendigvis. Din bank får ikke automatisk besked, hvis du optager et samlelån uden om banken – og den skal dermed heller ikke give sin accept af det. Samlelånet er alene et anliggende mellem dig og udbyderen af lånet. Men har du lån i din bank, som du vil lægge ind under dit nye samlelån, bliver din bank naturligvis involveret.